Elefant på banen i Mariagerfjord Golfklub

Mariagerfjord Golfklub har fået en flot Elefant på græs, den er opsat af Rikki Tikki Company, på RTC’s eget sponsor hul nr. 8.
Elefanten, Encantado, er købt på Elephant Parade auktion, og er udsmykket af kunstner Wagner da Silva, fra Parade Florianópolis 2015, som udtaler:
” Encantado bringer os charmen af øen Florianópolis, dens legender, fantasier og væsener i den magiske verden af Azorerne kultur”
På billedet overrækker adm. direktør Cecilia Winther, RTC, elefanten til klubbens repræsentant Bent Roland med ønsket om, at Elefanten bliver passet godt og kærligt og ikke bliver ”skudt” i stykker, som det desværre sker alt for tit ude i den virkelige verden.
Mange gæster/medlemmer får sig i øvrigt noget af en overraskelse, når de kommer til hul 8 – og alle er særdeles positive.

Fakta:
Elephant Parade® er verdens største kunstudstilling med dekorerede elefantskulpturer. Hver enkelt elefant er et unikt
kunstværk, der kreeres af kunstnere og kendisser fra hele verden. De store elefantskulpturer udstilles i internationalestorbyer,
og efter hver udstilling bortauktioneres en række af skulpturerne ved anerkendte auktionshuse. Håndlavede
replika-modeller i begrænset antal og et udvalg af andet merchandise skabes desuden på baggrund af udstillingselefanterne.
Nettofortjenesten fra auktionerne og 20% af Elephant Parades øvrige nettofortjeneste doneres til støtteprojekter
for elefanternes velfærd og bevarelse.