Divisions- og turneringsudvalget

Divisions- og turneringsudvalg – MFGK

 

 

Formål

  • Udvalget skal fremme interessen for golfspillet som sport i MFGK for at sikre fødekæden til vores divisionshold og dermed have endnu et aktiv til at tiltrække og fastholde dygtige golfere, herunder naturligvis vore egne juniorer, til vores dejlige anlæg.
  • At optimere deltagelsen i Danmarksturneringen med divisionshold placeret så højt som muligt med de spillere der er til rådighed i klubben.
  • At optimere deltagelsen i Regionsgolf i så mange rækker som det er muligt med de spillere der er til rådighed i klubben

 

Ansvarsområder

  • Udvalget skal inden sæsonstart udarbejde en overordnet handlingsplan for udvalgets aktiviteter.
  • Udvalget foretager tilmelding til Danmarksturneringen samt Regionsgolf.
  • Formanden for udvalget skal indkalde til relevante udvalgsmøder for status og opfølgning på udvalgets aktiviteter, og sikre eventuel koordinering med øvrige udvalg.
  • Udvalget skal udpege en kommunikationsansvarlig, således at nyheder formidles til sekretariat/webmaster for udsendelse.

 

Links

o   Danmarksturneringen

o   Regionsgolf

 

Udvalgsmedlemmer

Formand/Kontaktperson:

  • Jesper Fejborg,

o   Tlf.: +45 20 98 98 56

o   Mail: mailto:jbf@sparkron.dk

 

  • Øvrige udvalgsmedlemmer

o   Lars Johansen Thygesen (Danmarksturneringen)

o   Anton Pedersen (Regionsgolf)

o   Jens Peter Reinert (PRO)

 

 

Hvad er Danmarksturneringen.

5 Divisionsholdet.

Danmarksturneringen er det man betragter som divisionsgolf.

MFGK deltager i 2017 med et hold i 5. division og et hold i kvalifikationsrækken

Spillerne på vores 5. divisionshold spiller med Hcp. mellem ca. 2.0 og 10.0.

Målsætningen for året er at spille med om oprykning til 4. division, samt udvikle spillerne på kvalifikationsrækken til på sigt at træde ind på divisionsholdet.

Både i 5. division og kvalifikationsrækken består af 1 foursome samt 5 herresingler

For de spillere der stiller sig til rådighed til Danmarksturneringen er der fællestræning tirsdage fra kl.18.00-20.00 hvor vores Pro står for træningen.

Det er ønskeligt at der er flere der får øjnene op for konkurrence momentet i hulspil så vi kan stille med så stærke hold som muligt.

 

Tilskuere er meget velkomne til at følge holdene på banen.

Når de enkelte matcher er afgjort går spillerne som regel ind til klubhuset eller følger de holdkammerater ind der stadig spiller.

Specielt ved hul 18 er der spænding og god stemning når spillerne kommer ind da det betyder at matchen stadig er åben.

 

Holdene kan følges via nedenstående link.

 

http://www.danskgolfunion.dk/turnering/holdturneringer

 

Tryk på ”Danmarksturneringen herrer” og søg derefter på Mariager

 

Hvad er Regionsgolf.

 

Regionsgolf er for klubgolfere der har opdaget glæden ved at spille golf på et hold og mange er blevet bidt af spilformen hulspil.

 

Efter matcherne spiser vi sammen med modstanderne og det er kutyme at vinderen af den enkelte match giver sin modstander en øl/vand eller et glas vin som trøst.

Det foregår altid i en hyggelig atmosfære og flere bekendtskaber er opstået på denne måde.

En repræsentant fra hvert hold holder en tale til modstanderne og takker for dagens match.

Som afslutning på talen udbringes et leve for modstandernes klub.

Eks. ”XXX Golfklub længe leve hurra, hurra, hurra, Mariagerfjord og der afsluttes med suset fra Mariager Fjord”

 

Regionsgolf spilles for A-B-C og D rækkernes vedkommende fortrinsvis mandage ved 17 tiden.

Et hold i Regionsgolf består af 1 mixed foursome, 1 damesingle samt 3 herresingler

 

A-rækken min. Hcp. 4,5 for både damer og herrer

B-rækken min. Hcp. 11,5 for både damer og herrer

C-rækken min. Hcp. 18,5 for både damer og herrer

D-rækken min. Hcp. 26,5 for både damer og herrer

 

En spiller skal være fyldt 21 år inden udgangen af det år, hvor turneringen afholdes, der er ingen øvre aldersgrænse.

Mariagerfjord Golfklub stiller i 2017 med B, C samt et D-hold

 

 

Seniorer og veteraner spiller fortrinsvis fredage.

Et hold i Regionsgolf består af 1 mixed foursome, 1 damesingle samt 3 herresingler

 

I senior og veteran rækkerne er der ingen regler for Hcp., men der spilles med op og nedrykning mellem rækkerne A, B og C

 

Seniorspillere er født senest år 1967

Veteraner er født senest år 1957

Mariagerfjord Golfklub stiller i 2017 med et Senior C samt et Veteran C-hold

 

Det er ønskeligt at der er flere damer der får lyst til at prøve kræfter med regionsgolf, da vi ofte kæmper lidt med at stille hold.