Mariagerfjord Golfklub holder åbent hus, søndag den 20. august

Golf er hygge, golf er socialt samvær og så er det oven i købet sundt. Sammen med en række danske golfklubber afholder Mariagerfjord Golfklub Spil Med-dag, søndag 20. august.
Her er der åbent hus for alle, der har lyst til at udforske golfspillet. Tanken er, at medlemmer af de danske klubber kan tage en ikke-golfspillende ven med på banen.
Men man er også meget velkommen til at kigge forbi, selvom man ikke kender nogen i klubben.
På dagen kan alle interesserede også få en snak med nogle af de mennesker, som allerede har forelsket sig i golfsporten og finde ud af, om sporten kunne være noget for dem.
Program for dagen, Kl. 10.00-13.00, velkomst og instruktion, derefter spil på banen som afsluttes med en let anretning og præmieoverrækkelse

Klubben har i øvrigt et helt specielt tilbud disse dage – lær at spille golf og spil resten af 2017, for kun 500 kr.

Se tilbud her