Så er der ny udstiller i Mariagerfjord Golfcenter:
I september og oktober måneder udstiller billedkunstner Laila Falther Jensen sine spændende billeder i Mariagerfjord Golfcenter. Laila bor i Hobro og har tidligere udstillet på golfcenteret, men denne gang med en ny samling billeder, der er inspireret af rejser til det sydlige Europa: Laila fortæller ”på mine rejser til Mallorca er jeg blevet stærkt inspireret af den Spanske maler og grafiker, surrealist Joan Miro’s legende universelle billedverden, han levede fra 1893-1983. Det har ført mig videre til min egen billedverden, med skabende fortællinger i hans fodspor. Billederne er udført med forskellige neocolor, neopastel og acryl maling på papir”.
Som altid ved udstillinger på Mariagerfjord Golfcenter er alle hjertelig velkomne til at komme og se udstillingen, og hvis vejret er til det, så er der også mulighed for at nyde en drink på terrassen og nyde den fantastiske udsigt.