Selvom det er koldt derude er der stadigvæk nogle ihærdige ildsjæle der spiller ”vinter golf”. En af dem er Benny Nielsen, der formåede, med en hybrid kølle, at få Hole In One, den 12. december, på banens hul 9. En flot fade(udadskruet slag) der sejlede stille og roligt ind på green og lige i koppen. Medspilleren, Arne, lavede nøjagtig det samme slag og var kun få cm fra at gøre Benny Nielsen følgeskab – så utrolig tæt på sensationen med to Hole In One på samme hul og i samme bold!
Benny Nielsen fik som det er tradition for i Mariagerfjord Golfklub whisky fra Rye Gardiner, v/ Søren Pind, og et gavekort på en gourmet middag for to på Hotel Amerika. På billedet overrækker restauratør Jan Thomassen gaverne til Benny.