Så har vi også oplevet det – måske den mest spektakulære oplevelse ivrige golfere bestående af en far, søn og hustru kan opleve.
Faderen Henning Sørensen, kasserer i Mariagerfjord Golfklub, lykkedes med at lave sin første hole in one på hjemmebane i Mariagerfjord Golfklub.
Et fantastisk flot slag på banens hul 2, 157 meter, og bolden gik direkte i hul. Stor begejstring i firbolden, der ud over Henning bestod af fru Hanne, sønnen Klaus og vennen Jimmy Nielsen.
Men her kommer det mindst ligeså utrolige og ufattelige. Sønnen Klaus kiksede første bold og slår en anden(kaldes provisorisk) og saftsuseme om denne
ikke også blev en hole in one – tænk samme bold, samme hul og far/søn. Mon det nogensinde er sket før i golfverdenen – ærgerligt den var provisorisk….