Mariager Fjord Golfklub inviterer til Ældre Sagens Golf

Mariager Fjord Golfklub inviterer til Ældre Sagens Golf - opstart torsdag, den 26. april 2018, kl. 09.00

Ældre Sagen og Dansk Golf Union har indgået et samarbejde, der sikrer, at medlemmer af Ældre Sagen kan prøve golfspillet i de lokale golfklubber, og i den anledning udbyder

Mariager Fjord Golfklub et enestående tilbud, hvor medlemmer af Ældre Sagen fra de lokale afdelinger i området kan spille golf én gang om ugen i en periode på golfklubbens dejlige anlæg.

Ældre Sagen tæller over 800.000 medlemmer på landsplan og Dansk Golf Union er den største sportsgren i landet målt på medlemmer over 25 år, med i alt ca. 152.000 medlemmer. På denne måde er der tale om et perfekt match, og i golfklubberne er over 50 % af medlemmerne typisk over 50 år med årgangene 1946 og 1947 som de største. Golf er den ideelle sport for ældre borgere, da den kombinerer motion med naturoplevelser, frisk luft og hyggeligt samvær, ligesom den har konkurrenceelementet i sig for dem, der har lyst til det. Samtidig kan golf spilles på tværs af generationer, køn og niveau på grund af sit unikke point-system. Der er tale om en helbredsforebyggende sport, som sikrer, at ældre borgere holder sig i gang, og de oplever en højere livskvalitet med nedsat risiko for livsstilssygdomme og et længere liv til følge.

Alt for mange har aldrig oplevet livet i en golfklub - nok fordi golf kan opleves som en lukket sport som er vanskelig og dyr at komme i gang med. Men golf er en sport for alle uanset pengepung og behov. Golfklubberne udbyder forskellige typer af medlemskaber og har mange billige og strukturerede forløb, hvor du kan prøve om golf er din nye sport.

Næstformand i Mariager Fjord Golfklub, Uffe Vinther fortæller, at medlemmer af Ældre Sagen kan spille golf på den lille bane hver torsdag formiddag kl. 09 – ca. 12 med efterfølgende hyggeligt samvær med opstart torsdag, den 26. april for kun kr. 400,00. Klubben vil gerne have tilmelding til den første golf-prøvedag (helt uforbindende) tlf. 72190049, evt. 41212721.

Uge programmet består af undervisning og efterfølgende spil på par-3- banen under kyndig instruktion og vejledning af øvede golfspillere som frivillige hjælpere. Efter golfen er der hyggeligt samvær. Klubben stiller golfgrej og bolde gratis til rådighed.

Bestyrelsesmedlem i Ældre Sagen, Hadsund Arne Ranch er glad for tilbuddet til sine medlemmer, og han opfordrer alle til at hanke op i sig selv og melde sig til dette enestående tilbud.

Der er enighed om at, udover at give tilbuddet til deres trofaste medlemmer, så skal tilbuddet samtidig opfattes som aktivitet med håb om at få tilført flere nye medlemmer i begge lejre.

Hvis du har lyst til at prøve golfen, men endnu ikke er medlem af Ældre Sagen, så kan du melde dig ind i Ældre Sagen samtidig. Det koster kun kr. 125,- pr. halvår, og kr. 205,- for et familie medlemskab, og så får du samtidig adgang til alle de øvrige tilbud, som Ældre Sagen udbyder.



Ny kunst på golfen
04-11-2019
Læs hele nyheden
Info om frost på banen
29-10-2019
Læs hele nyheden
Medhjælpermatch 2019
22-10-2019
Læs hele nyheden
Hulspils afslutning
14-10-2019
Læs hele nyheden