Hole In One, Skovspætten Søren Bendix tømmer puljen
Søren Bendix fik så efter 16 år som Golfer sin første Hole In One på Mariagerfjord Golfklubs 18 hullers bane.
Det blev i en Skovspættematch(en klub i klubben)på hul 6, hvor Søren med et 6’er jern fik sendt bolden afsted i en kraftig modvind.
Den ramte bakken th. for green og nærmest i slow motion kunne Søren og medspillerne saftsuseme konstatere, at bolden gik lige mod og i hullet.
Søren fik som det er vanen tro i Mariagerfjord Golfklub, præmier i form af gourmetmiddag for to på Hotel Amerika og whisky fra Rye Gardiner, v/ Søren Pind. Og dertil en Hole In One pulje på et pænt fircifret beløb (en pulje som Skovspætterne hvert år indbetaler 25 kr. til).
Gerd Heuck, formand for Skovspætterne, måtte så lige skrive rundt til medlemmerne Skovspætte klubben, at der igen skal indbetales de årlige 25 kr. til puljen.
Stort tillykke til Søren