På en smuk sommermorgen fik en af Mariagerfjord Golfklubs mest trofaste medlemmer Benny Nielsen sit andet Hole In One. Det skete på banens hul 14. Med et smukt slag med en 9’er faldt bolden ned 1 m før hullet og trillede sikkert og roligt i koppen. Der var i firbolden med Bennys ord vild ”nordjysk” jubel.
Efterfølgende overraktes vanen tro den sædvanlige whisky fra Rye Gardiner, ved Søren Pind og et gavekort på to stk. Gourmet middage fra Hotel Amerika.
På billedet overrækker restaurantchef Jan Thomassen whisky/gavekort til den heldige/dygtige Benny Nielsen.