Mariagerfjord Golfklub inviterer til årets sidste Åbent Hus arrangement, søndag den 29. august med mødetid kl. 09.45.
Arrangementet er et ”Spil Med” arrangement i samarbejde med Dansk Golfunion, hvor deltageren får indblik i golfspillet via instruktion ved klubbens træner og efterfølgende spil sammen med klubbens trofaste hjælpere. Der kræves ikke tilmelding, men klubben vil alligevel gerne vide hvem/hvor mange der kommer via mail sekretariat@mfgk.dk.
Formand for begynderudvalget, Kaj Birkelund, oplyser, at hvis det skal nås at blive uddannet golfer i 2021, så er det altså nu de nye skal i gang.
Klubben der i lighed med øvrige golfklubber i DK, har haft en pæn medlemsfremgang i 2021, og har indtil nu haft 65 nye på golfbanen.