Billedkunstner Gudrun Elisabeth Kjær udstiller fra i dag til og med udgangen af juni måned 2022. Udstillingen er åben for alle og Golfcenteret håber en masse vil lægge vejen forbi og nyde såvel udstillingen, som den flotte udsigt ud over fjorden, der snart bliver krydret med hvidtjørnens smukke blomster og dejlige duft.
Om Gudrun Elisabeth Kjær: hendes billedkunst er præget af omskiftelighed, fordi hun gerne eksperimenterer med genre, stil, teknik og materiale.
Motiverne er både menneske, dyr og landskaber, hvori temaet er at fange og afspejle det udefinerlige mellem himmel og jord og sjælens tilstedeværelse i alt levende.
Gudrun Elisabeth Kjær er født i 1951 i Ribe. Hun er uddannet lærer, uddannede sig senere til kunstterapeut Gudrun bor i Løgstør i en gammel købmandsgård fra 1888, hvor hun Idag har atelier og galleri Fjordlyset.