Ny kunstudstilling


Så er der ny kunstudstilling på Mariagerfjord Golfcenter.

Denne gang med billedkunstner Leila Inga Carlsson, som er født og opvokset på Bornholm, men nu bor i Hadsund.


   

"Jeg har altid tegnet og malet som barn opmuntret af min far, som også havde samme hobby, og af lærerne på skolen. Så kom nogle år med børn og fuldt job, da jeg ikke fik ret megen tid til dette. Alligevel havde jeg næsten altid skitseblok med på rejser og ture. Det blev derfor mest akvarel og pastel jeg brugte da. Samtidig tog jeg videreuddannelse i KUNST & HÅNDVÆRK for lærere i Norge og senere flere kurser på kunstskolen indenfor folkeakademiet, hvor vi havde professionelle kunstnere som undervisere, lærte mange teknikker og fik erfaring med flere materialer, såsom olie, gouache og akryl. 


Jeg har i mange år undervist i billedkunst, og som pensionist fik jeg endelig mere tid til at fortsætte med maling i akryl. Motiverne finder jeg helst i naturen, som jeg har et specielt forhold til pga. min opvækst i fredet natur på Bornholm og det meste af mit voksne liv i Norges natur.


Ofte tages udgangspunkt i og inspiration fra egne og andres fotos, men også fri fantasi har en plads. Enkelte er malet direkte ude i naturen. Foruden små udstillinger i Norge har jeg i Danmark haft udstilling i Hadsund og Als Menighedscentre, Hobro Sygehus og nu igen Mariagerfjord Golfcenter."


Alle er meget velkomne til at komme og bese udstillingen, der varer til og med udgangen af april måned 2023, og måske samtidig nyde den smukke udsigt fra Golfcenteret.

Kvinder & Golf
27-03-2023
Mariagerfjord Golfklub følger succesen op med Kvinder & Golf fra 2022 med målet om fortsat at knække koden til at få mange flere kvinder til at spille golf
Læs hele nyheden
Mænd & Golf
27-03-2023
Mariagerfjord Golfklub starter nu også et begynderhold kun for mænd
Læs hele nyheden
Magnús i nyhederne
21-03-2023
Læs hele nyheden
Referat fra generalforsamling 2023
18-03-2023
Læs hele nyheden