En lille gruppe herrer i golfklubben har skævet til den store succes, Kvinder & Golf havde i 2022, og vil nu lave et lignende tilbud kun for mænd. Starter op mandag den 24. april og varer i 6 uger.
Her får alle herrerne en personlig mentor, der hjælper med alt vedrørende indføring i golfens verden. Programmet er selvfølgelig med hovedvægt på golfen med 6 gange instruktion ved klubbens træner og diverse spil på anlægget. Men det sociale er en stor del af dette program: her skal mændene bl.a. opleve en aften, der sluttes af med stegt flæsk og persillesovs, instruktion ved BeneFiT Hadsund, fællesspisning og ølsmagning ved One Pint.
Når de 6 uger er gået, får alle Golfkørekortet og kan dermed spille i stort set alle danske golfklubber. Alle deltagerne bliver i øvrigt udstyret med en ”uniform” sponsoreret af den lokale Sparekassen Danmark.
Se mere om arrangementet HER