Lørdag, den 29. juli lægger Mariagerfjord Golfklub græs til DGU-turneringen D-tour, som er en individuel, landsdækkende turnering for børn og unge. MFGK har en spiller med i den yngste række (A-rækken under 13 år).
A-rækken spiller 9 huller og har starttider fra 9:00 til 10:20 (start fra både Hul 1 og Hul 10).
Mesterrækken spiller 18 huller og har starttider fra 10:10 (alle fra Hul 1).
Tilskuere er meget velkomne – og tag gerne dine børn eller børnebørn med, så de kan blive imponeret og inspireret til selv at spille golf.