Ny kunstudstilling

Så er der ny kunstudstilling hos Mariagerfjord Golfklub. Alle er hjerteligt velkommen til at komme og se udstillingen og måske samtidig nyde den smukke udsigt fra terrasserne ud over Mariager Fjord.

I juli og august udstiller den lokale billedkunstner Eva Christensen fra Hadsund. Eva Christensen har før udstillet i lokalerne, så man vil let kunne genkende hendes malerier af får og fugle. Det er især Gotland, Sverige, hvor Evas familie stammer fra, som danner baggrund for malerierne.


Landskabet, der er præget af den grå kalksten og lav bevoksning, virker uberørt og oprindeligt, og det giver et indtryk af ro og fred. De grå pelsfår falder godt ind i landskabet, virker rolige og nysgerrige.


I modsætning til fårene viser malerierne af fugle energi og dynamik. Eva Christensen benytter sig af en spartelteknik, som bringer struktur i maleriet. Akrylfarverne er dæmpede jordfarver, som via teknikken giver maleriet et sløret og diffust udtryk, samt skaber et lys, der kan virke lidt drømmeagtigt.



Vores sponsorer​

Har du spørgsmål eller
​ønsker du at høre nærmere?

Find vores kontaktoplysninger herunder.

Mariagerfjord Golfklub

Mariagervej 101, 9560 Hadsund

Klik her for rutevejledning

CVR: 33788673

Kontaktoplysninger

Telefon: 72 19 00 49

E-mail: sekretariat@mfgk.dk

Læs vores cookiedeklaration​

Åbningstider

Åbningstider Restaurant:
Tirsdag - søndag fra kl 12:00

Selskaber: alle dage efter aftale

Åbningstider for golf:

Alle dage: 07.00-18.00