På den uafhængige golfplatform Leading Courses vurderes Mariagerfjord golfklub som den 4. bedste i Danmark, kun overgået af Great Northern, The Scandinavian og Nordvestjysk Golfklub.
Leadingcourses.com er en uafhængig, flersproget golfplatform, hvor golfspillere kan anmelde golfbaner verden over. Leading Courses, som blev grundlagt i 2012 i Holland, viser mere end 25.000 golfbaner med uafhængige anmeldelser fra golfsamfundet.
Ranglisten på Leading Courses er baseret på den samlede score fra anmeldelser fra golfspillere, som har spillet banen. Ranglisten repræsenterer den samlede oplevelse i en klub og beregnes ved at samle scorer på tværs af alle kategorier, herunder banedesign, vedligeholdelse, gæstfrihed, faciliteter, omgivelser og valuta for pengene.
