Anlægget er højt beliggende ved den smukke Mariager Fjord, mellem Hadsund og Mariager med en af Danmarks smukkeste udsigter fra både klubhus og restaurant. På golfanlægget finder man et mix af fjordudsigt og skov / plantage, som giver en naturoplevelse uden sammenligning.
Golfanlægget blev indviet 1. september 2007 og er tegnet af banearkitekten Michael Traasdahl Møller.
Banens længde er 5.587 meter fra gul tee, og med banens par på 71 er der et væld af udfordringer uanset handicap. Klubben rummer pt flere end 600 medlemmer og har fire individuelle medlemsdrevne klubber.
Vi glæder os til at tage imod dig som gæst, spiller og medlem på det, vi synes er ‘Danmarks smukkeste udsigt’, men tag os på ordet og kom selv og se!!!
Hilsen teamet bag Mariagerfjord Golfklub.